Efter Tilbageklip (95/49) og Muntre Minder (98/20) forsøger den alsidige forfatter med denne 3. erindringsbog at udvide billedsamlingen fra et broget liv. En sammenhæng mellem de tre bind anes, men bogen kan læses uafhængigt af de to første; udbytte får man under alle omstændigheder. Jesper Jensen skriver morsomt og ind i mellem bevægende om både det professionelle liv som dramatiker og forfatter og om livet med familie og venner. Større familiedramaer antydes, men foldes ikke ud her, og det er helt i overensstemmelse med den grad blufærdighed der i øvrigt præger bogen. Blufærdigheden kommer dog ikke i vejen for at man som læser får et overraskende følsomt billede af den tidligere venstrefløjsaktivist og samfundsdebattør, og man fornemmer at han med årene ikke er veget mange tommer fra det faste ståsted på venstrefløjen. Erindringsbillederne falder glimtvis og ikke særligt kontinuerligt, men bogen har en del stille eksistentielle overvejelser som gør at den i passager har en bredere appel. Den vil dog nok især tiltale andre tidligere frontkæmpere af samme generation.