Bøger / skønlitteratur til børn

Til bryllup : med Victoria og Joachim til bryllup


Beskrivelse


Den fotografiske billedbog fortæller om forberedelserne til Finn og Trines bryllup. Og den fortæller om selve brylluppet, som børnene Victoria og Joachim er med til.

Anmeldelser (3)


Bibliotekernes vurdering

d. 9. juni 1997

af

af

Poul Wibbert Esberg (skole)

d. 9. juni 1997

123 sommerlige farvefotos fra og omkring et bryllup er der i denne søde bog for de 6 - 9 årige. Det lyder af meget, men giver så meget mere anledning til at læse op og tale sammen om billederne, for det er bogen virkelig velegnet til. Vi følger et ganske almindeligt dansk gennemsnitsbryllup, som vi vel alle har oplevet det, fra indbydelsen dumper ind ad brevsprækken hos de to børn, Victoria og Joachim, og til risene er kastet, og de små er dejset omkuld af træthed. Fotografen har været tæt på en vestjysk familie gennem hele forløbet, og alle de dejlige billeder er meget naturlige uden at blive sødladne; her er ingen modelopstillinger. De mange traditioner, der er forbundet med højtiden bliver naturligt flettet ind i teksten, som underbygger den rare stemning i bogen. Bogen slutter af med en nyttig liste over bryllupsdagenes navne, og på bagsiden er det store fællesfoto fra kirken, alle i fineste skrud. Herligt.


Bibliotekernes vurdering

d. 9. juni 1997

af

af

Else Lerche

d. 9. juni 1997

Billedbogen udkommer i forlagsserien Børn og højtider . En af forfatterne, Dorthe Tilsted, og fotografen kendes fra den vellykkede billedbog Av mit øre (97/14) . Til bryllup - om et kirkebryllup - er også en velfungerende billedbog. Teksten er skrevet i et mundret enkelt sprog. Den behandler emnet sagligt og grundigt, så det kan fange børns interesse fra 5 år. Mon ikke nogle af dem inspireres til at lege bryllup, ligesom bogen er god som forberedelse til deltagelse i et bryllup. Væsentlige er de virkelig mange farvefotos, der visualiserer teksten, støtter forståelsen af den og tilføjer den ekstra stemning. Teksten er sat i en åben sats. De mange små og store farvefotos er i skarpe og tydelige gengivelser. Layoutet på de opslag, der har omkring 10 fotos, virker lidt overlæsset. Det er prisen for, at man kan læse handlingsforløbet i billederne. Tekst og fotos fortæller om børnene Victoria og Joachim, der sammen med deres forældre inviteres til Trine og Finns bryllup. Vi overværer præstens forberedende samtale med Finn og Trine og deres og børnenes forberedelser til brylluppet. Vi er med i kirken og til festen bagefter. De mange traditioner, der hører med bliver også vist og omtalt. På forsatsen nævnes navnene på bryllupsdagene, en nyttig information ikke kun i børnebiblioteket.


Folkeskolen

Årg. 114, nr. 41 (1997)

af

af

Jens Raahauge

Årg. 114, nr. 41 (1997)



Informationer og udgaver