Bøger / faglitteratur

Tilbage til naturen : refleksioner og øvelser over landskabet som motiv


Beskrivelse


Kunstneren Jørgen Printz Steinicke (f. 1949) videregiver her sine overvejelser om et skift i sit motivvalg.

Anmeldelser (1)


Bibliotekernes vurdering

d. 3. okt. 2012

af

af

Jørgen Bartholdy

d. 3. okt. 2012

Kunstneren Jørgen Printz Steinicke videregiver her sine overvejelser om et skift i sit motivvalg. Det lille hæfte kan dels ses som et indlæg i en løbende beskrivelse af kunstens og ikke mindst kunstnerens vilkår og dels som en kunstners forsøg på at forklare sine professionelle overvejelser. I begge tilfælde vil målgruppen være kunstnere eller kunsthistorikere, der har en særlig interesse for kunstneren.

Steinicke er cand.mag. bl.a. i kunsthistorie og har sideløbende med sin karriere som kunstner undervist på Ribe Seminarium. Han har mange udstillinger og flere betydelige udsmykningsopgaver bag sig, og han vil især være kendt i det sydvestlige Jylland. Som uddannet kunsthistoriker, er Steinicke en god formidler af de refleksioner, han gør sig i forbindelse med, at han efter en personlig krise begynder at søge tilbage til tidligere tiders motivkredse dels selv og dels i kunstnergruppen FuFo, hvor han sammen med flere andre kunstnere og i dialog med kunsthistorikeren Leo Tandrup bevidst arbejder med afsæt i ældre tiders kunst. Hæftet er illustreret med en række af kunstnerens værker, som forbilledligt bakker teksten op.

Forfatterens egen Et strejf af englens vinge fra 2004 er stadig central for forståelsen af kunstneren. Dette er en slags fortsættelse, som opdaterer på den seneste udvikling.

Kort redegør forfatteren, der både er kunstner og kunsthistoriker, for de overvejelser han har gjort sig i forbindelse med en ny optagethed af landskabsmaleri.



Informationer og udgaver