Bøger / skønlitteratur til børn / roman

Tim og den sorte slange


Beskrivelse


På vej hjem fra skole vil Tim kaste sten i søen. Da han vil samle den anden sten op, bevæger den sig. Det er en sort slange. Han bløder på fingeren. Har slangen bidt ham? Skal han dø?

Anmeldelser (1)


Bibliotekernes vurdering

d. 18. apr. 2013

af

af

Karsten Boll

d. 18. apr. 2013

Begynderlæsningsbog for 1. klasse (7-8 år) - lix 08 og lettal 15 - som nok skal blive fanget af forsiden med den bange Tim og den sorte slange. Bogen er oplagt til læsetræning enten i skole eller i fritiden.

Forfatteren er velkendt for både begynderlæsningsbøger, børnebøger og ungdomsbøger. I denne bog hører Tim om giftige sorte slanger i skolen. På vej hjem fra skole vil Tim kaste sten i den sø, han går forbi. Første gang går godt. Da han vil samle den anden sten op, der er sort, bevæger den sig. Han trækker hånden til sig, ser en sort slange - en snog - og opdager, at han bløder. Heldigvis bliver han fundet af farmor, der konstaterer, at han har revet sig - og alt ender godt. Fin hverdagsfortælling med en lille morale. Christian Guldagers tegninger understøtter fint historiens indhold. Sproget er enkelt og ligetil uden kunstig nedsættelse af lix-tallet.

Kvalitetsmæssigt ligger historien på samme høje niveau som Østergaards bøger om "Silje" og Hans Chr. Hansens bøger om "Klara".

Oplagt anskaffelse til børnebibliotekerne og til skolernes læringscentre.