Bøger / faglitteratur til børn / idebøger

Ting af genbrug - med projekter af karton, plastic, alufolie og tape


Beskrivelse


Anvisninger på små og større hobbyarbejder, inspireret af kunsthåndværk fra hele kloden, baseret på kasserede materialer.
Side 6-7: Tryk (Mønstre med værdiløst materiale); side 9: Rammer (Billedrammer af pap, stannniol og garn); side 12: Kurve (af papstrimler og garn); side 13: Bakker (af papstrimler og garn); side 14-15: Æsker (af flettede papstrimler); side 19: Papruller (som mennesker); side 20-21: Urtepotteskjulere (af plastbægre og snor); side 22: Trommer (af dåser og frø); side 23: Rytmeinstrumenter (Rangle af kapsler og ståltråd); side 24-25: Dukketeater (af papkasse og karton).

Anmeldelser (2)


Bibliotekernes vurdering

d. 25. juli 1996

af

af

Poul-Erik Friis-Larsen (skole)

d. 25. juli 1996

Efter en indledning om emballage og genbrug historisk set og ideen om og nødvendigheden af genbrug udfra miljømæssige betragtninger, gives her anvisninger på, hvordan man for eksempel kan udnytte genbrugsmaterialer (det der i gamle dage hed værdiløse materialer) kreativt. Materialerne er mange slags plastic-emballage, dåser, kasser, alufolie, snor, bånd, pap, karton og rør. Her er forslag til dekorative mønstre, collager, vævninger, kurve, bakker, æsker, fantasifulde figurer, skrammelkunst, legetøj, potter til planter, musikinstrumenter, et dukketeater m.m. Bagest i bogen findes en ordliste over de med stjerne markerede ord, en litteraturliste, adresser på miljøorganisationer samt et register. Bogen har gode ideer til pynt og brugsting i fritiden hjemme, men også i indskolingen er der anvendelsesmuligheder. De mange farvefotos er instruktive, men teksten, der foruden vejledning i den praktiske fremstilling også omtaler kultur-, historie- og miljøstof kræver voksenhjælp for de yngste elever. Selvlæsning først fra 3.-4. klasse.


Bibliotekernes vurdering

d. 25. juli 1996

af

af

Tove Delica

d. 25. juli 1996

Sortering af emballage bliver mere almindeligt, men der er stadig uhyre mængder, der kasseres til skade for miljøet. Denne bog fortæller om, hvordan lidt af denne emballage kan bruges kreativt til gavn og glæde. Der er afsnit om kurve vævet i plastic, figurer af alufolie, skrammel- instrumenter, legetøj, dukketeater m.v. Meget er inspireret af u-landenes nødvendige brug af alle ressourcer, og deres evne til at anvende materialerne kunstnerisk. Som det ofte er tilfældet, er selve processen og glæden ved at fremstille tingene ofte større end resultatet, dette gælder også her. Alt er grundigt og klart beskrevet og følges af gode fotos og tegninger. Bagest litteratur- og ordliste. Børn fra 8 år vil sammen med en voksen og fra 10 år alene kunne hente inspiration til beskæftigelse, og måske også en større bevidsthed om vigtigheden af genbrug. Bogen føjer sig smukt i rækken af de senere års titler om at lave ting af ingenting, og giver i tilgift lidt historisk og økologisk baggrund.



Informationer og udgaver