Den oprindelige historie er tegnet i 1930, men denne udgave er omtegnet og farvelagt og fra 1946. Albummet viser, hvor enormt Hergé har udviklet sig siden. Det gælder særlig tegningerne, som her er ret primitive; de suverænt præcise kulisser, detaljerne og mylderet mangler. Der er humoristiske billeder og småepisoder iblandt, men historien virker lang og monoton, plottet ikke så spændende som i de senere albums. Nogle billeder virker ferske og flade. Forlaget har nok ikke regnet dette album for så fremragende, når det først trykkes nu, hvor der ikke er flere i rækken. Dette er Hergés 2. album. Der skrives i forordet, at man bl. a. kan betragte det som et tidsdokument, men det er kun voksne, der så kan bruge det som sådan. Der skrives osse, at det er ufrugtbart at anvende en politisk eller moralsk synsvinkel, men det er svært at sluge holdningen i hele albummet, bare fordi det er Hergé og selv om der decideret er lidt skæg iblandt. Det interes sante er, hvor tydeligtholdningeniEuropa var over for andre racer, og at det genspejler sig i dette medie. Holdningen, som vel her er det mesi positive, man ku' præstere på det tidspunkt, er at den hvide mand er helten med eneret på KULTUR, og at den sorte i bedste fald er dum, men rar og hjælpsom. Albummet passer fint på hylden for faglitt. OM tegneserier.