Bøger / skønlitteratur til børn / noveller

Tippe Tophat og andre fortællinger

Del af Læs selv

Beskrivelse


En samling korte men sjove historier om løbske bedstemødre, besværlighederne ved at være Tarzan, og køretøjer der ikke gør som man siger de skal.

Anmeldelser (4)


Bibliotekernes vurdering

d. 18. dec. 2018

af

af

Jørgen Vejlby (skole)

d. 18. dec. 2018

Fem fortællinger, der ikke har været udgivet i bogform før, er heldigvis samlet blevet udgivet: 1. Bedstemors køretur, et barokt eventyr om en lille dreng og hans lille bedstefar og hanskæmpestore bedstemor, der vælter alt på sin vilde køretur. 2. Tarzan, Leo og pigen. En lille spinkel dreng leger Tarzan og finder sin Jane og bliver »gift« med hende i en kirke. 3. På vej tilskole. To små børn med vidunderlige forestillinger om skolen leger, men deres løbske cykel havner i en fredelig kolonihave. 4. Slottet bag bakkerne, hvor nogle små børn og en gammel smed kappes omat digte de mest fantastiske historier. 5. Tippe Tophat, et eventyr om den lille Tippe og den gamle digter, der laver en historie til ham. Bogen er illustreret med forfatterens herlige, barokketegninger. Smuk, klar, stor typografi. Anbefales anskaffet til udlånssamlingen og til oplæsningshylden. Kan selvlæses fra 4. klasse, men kan bruges til oplæsning allerede i børnehaveklassen.


Bibliotekernes vurdering

d. 18. dec. 2018

af

af

Gudrun Møller (børn)

d. 18. dec. 2018

5 fortællinger, hvoraf den ene, Slottet bag bakkerne, ikke tidligere har været offentliggjort; Bedstemors køretur stammer fra Julebussen, 1970, Tarzan, Leo og pigen fra Bogen fortæller II,1976, og Tippe Tophat samt På vej til skole er første gang udgivet i Spejder Jul fra henholdsvis 1976 og 1977. Alle 5 fortællinger er skrevet med den sædvanlige barokke og groteske humor, derrummer både satire og poesi, og det er svært at fremhæve den ene for den anden. Illustrationerne er af forfatteren. Bogen er sat med store typer, stor linieafstand og bred margin. Den anbefaleskøbt som forfatterens øvrige bøger. Oplæsning fra ca. 5 år, og selvlæsning fra ca. 9 år.


Bibliotekernes vurdering

d. 16. juni 2009

af

af

Martin W Hansen

d. 16. juni 2009

Bogen kan med fordel anvendes til højtlæsning fra ca. 5 år og kan selvlæses fra omkring 9-10 år. Højtlæsende forældre, der kan huske titlen fra deres egen barndom vil være godt underholdt her.

Det er en samling historier der har begejstret børn (i alle aldre) i snart 30 år, og det gør de stadig. Denne 3. udgave er stort set identisk med den forrige, bortset fra nogle layout-mæssige forbedringer. Selve teksten er der ikke ændret på, og det er for det meste godt, da historierne stadig er sjove og stadig fremstår letlæselige for børn i dag. Forlaget kunne dog godt have redigeret i kildefortegnelsen bag i bogen, da ikke alle oplysningerne er helt korrekte.

Sammenlignet med 2. udgaven (1997) efterlader den nye udgave et meget positivt indtryk. Skriften er blevet lidt mindre, men er stadig let at læse for begynder-læserne. Derimod har man satset meget mere på illustrationerne. De er blevet forstørret, i mange tilfælde til mere end dobbelt størrelse, og farvelagt af Maya Bang Kierkegaard. Det klæder de gamle tegninger der var lidt gnidrede i 2. udgaven, og jeg vil tro at både nye og gamle læsere vil glæde sig over dem.

Historierne holder stadig og det nye layout gør bogen langt mere indbydende end tidligere udgaver. Her er en god mulighed for at få udskiftet de slidte udgaver på hylden.


Aktuelt

d. 20. dec. 1982

af

af

Steffen Larsen

d. 20. dec. 1982