Bøger / faglitteratur til børn

Titanic

Del af Indsigt

Beskrivelse


Om bygningen af Titanic, skibets indretning, livet ombord for de forskellige passagerer, jomfrurejsen, kollisionen med isbjerget, redningsaktionerne, skibets forlis, eftersøgningen og fundet af vraget samt spillefilm over Titanics forlis.

Anmeldelser (2)


Bibliotekernes vurdering

d. 25. nov. 1999

af

af

Knud Stadelund (skole)

d. 25. nov. 1999

Historien om Titanic fortælles endnu engang i denne titel, der er holdt i den velkendte leksivisuelle stil. De 25 opslag tager i kronologisk orden fat på emnet og fører bl.a. læseren igennem byggeriet af skibet, indretningen, den første rejse, passagerernes forskellige forhold om bord, kollisionen, redningsaktionerne, helte og heltinder fra forliset, de overlevende, eftersøgningen af vraget samt de film, der er blevet lavet over katastrofen. Bagest i bogen er der et stikordsregister. Det er en saglig og informativ bog, der formidler en mængde facts om et af århundredets skibsforlis, der fortsat er omgivet af stor fascination. Teksten, der består af brødtekst og billedtekster, kan selvlæses fra 5.-6. kl. Det omfattende og varierede billedmateriale, der understøtter teksten udmærket, består hovedsageligt af fotos i s/h og farver. Om emnet findes bl.a. Sådan fandt vi Titanic, 1998, og 888 1/2 spændende svar på dine spørgsmål om Titanic, 1998, men den foreliggende titel kan udmærket supplere de allerede eksisterende. Den kan dels anvendes til selvstændig læsning og dels som led i opgaveskrivning fra 5.-6. kl.


Bibliotekernes vurdering

d. 25. nov. 1999

af

af

Kresten Søe Christensen

d. 25. nov. 1999

I denne bog efter Dorling Kindersley-forlæg gennemgår man kronologisk med udgangspunkt i en udmærket samtidsramme Titanic, der som det midterste af i alt 3 gigantiske søsterskibe følges fra projektering til klargøring, den luksuriøse indretning og udrustning frem til afsejlingen og sammenstødet med isbjerget. Herefter beskæftiger man sig med selve forliset, eftermælet og fundet af vraget. Det gigantiske skib beskrives teknisk fra mast til køl med opbygningen i de forskellige passagerklasser samt besætningens funktioner i den flydende by, som fartøjet i realiteten udgjorde. Fremstillingen er kompetent bearbejdet til dansk med skibet og epoken som det centrale omdrejningspunkt fremfor forliset. Bogen er sat med en brødtekst udbygget med blokke i mindre sats. Et indbydende illustrationsmateriale af malerier, samtidige brochurer, autentiske s/h fotos og genstande fra vraget udbygger fremstillingen. Layoutet er er i fin balance, og fremstilling er en upoppet og sober kombination af faglighed og underholdning. De mange Titanic-bøger er efterhånden ved at være mærket af de store udlånstal. Jeg synes, at denne udgivelse giver et fint og dækkende overblik over både det fascinerende skib og det legendariske forlis. Efter min vurdering er den afgjort den hidtil bedste og mest informative Titanic-bog for målgruppen fra 12 år.