Camilla Christensens fjerde bog ovenpå gennembrudsbogen fra 1990: forsvinder, begynder. I den reflekterede hun graviditet og fødsel og hentede nyt terræn ind på det billedmæssige plan. I dennye bog giver moderskabet næring til generationsperspektivet. Hendes egen barndom, moderen, bedstemoderen, der dør og stadig det nye barn, som fortsætter linjen. En enklere bog, der er fuld af sansog syn, og hvor Camilla Christensen glimtvis tager os med ind i sit hverdagsunivers, men oftest holder sig til reflektioner og poetiske billeder: "For at noget findes / må der findes noget andet /som fortæller det / For at jeg findes / må der findes noget andet /jeg kan fortælle: En bil forsvinder / Natten er en klokke /jeg er indeni". En god lille digtsamling.