Isbilen
Daniel Zimakoff
Benjamin på 11 år og hans brødre skal til fødselsdag hos den mystiske dreng Parly. Men inden længe er de rodet ind i problemer med indbrud, nøgenbadning og en bortført hund. Og Parly er væk.
Beskrivelse
Emneord
Minder om
Den nat, da Sigge blev født
Lin Hallberg
Vær beredt
Daniel Zimakoff
Jeg ved alt om kærlighed
Katrine Skovgaard
Rolex Jensen siger: Shit!
Marie Duedahl
Verdens værste youtuber - lort & guld
Emil Blichfeldt
Kaptajn Underhylers eventyr : den første heltefortælling
Dav Pilkey
Kenneth Bøgh Andersens Antboy - Tissemyrens bid
Kenneth Bøgh Andersen
Iqbal Farooq og den indiske superchip
Manu Sareen
Kaptajn Underhyler og kampen mod de hvæsende wc'er : den anden heltefortælling
Dav Pilkey
Anmeldelser (1)
Bibliotekernes vurdering
d. 9. feb. 2011
af
af
Bo Knudsen
d. 9. feb. 2011
God start på en ny, sjov serie for de ca. 8-11-årige, især drenge. Primært selvlæsning fra ca. 10 år, men absolut også oplæsning for de yngre. Forsidens karikerede streg anslår stemningen.
De 3 måske 4 i seriens titel er tre brødre på 9, 11 og 13 år plus den mystiske Parly. Deres opfindsomhed får dem rodet ud i en del problemer - og tilbage igen. I Isbilen låner de husholdningspengene for at købe is. I To fruer med ét smæk udvikler Parlys "lån" af en swimmingpool sig til en sag om en bortført hund og løsepenge. Skolens bølle og pigerne spiller vigtige roller. Realistisk er det ikke, men genkendeligt og tilpas tæt på danske børns virkelighed. Enkelt, muntert og nutidigt og velegnet både til at læse op fra ca. 8 år og at læse selv fra ca. 10 år. Bagsiden foreslår "fra 7 år". Ikke alle 7-årige vil dog hænge på. Megen dialog og godt med luft omkring teksten gør læsningen behagelig. De s/h tegninger i en karikeret, tegneserieagtig streg fungerer fint.
De tre brødre har litterære slægtninge i bøger af Bjarne Reuter og Ole Lund Kirkegaard. Og mht. at skrive frisk og nutidigt er Zimakoff beslægtet med fx Glenn Ringtved og Morten Dürr.
De to første bind i denne nye serie er sjove. Og sjove bøger er en mangelvare. Zimakoff viser, at det er muligt at skrive en enkel, nutidig og sammenhængende historie, man kan grine af. Vel at mærke uden at den voksne læser krummer tæer.
