Bøger / skønlitteratur til børn / gys

To knapper i hånden


Beskrivelse


Billedbog. Rie har to knapper syet fast på hånden, de skal hjælpe med at se. Jo dårligere Rie ser, jo mere urovækkende og surrealistisk bliver hendes verden. Men så får hun briller.

Anmeldelser (3)


Bibliotekernes vurdering

d. 1. juni 2006

af

af

Else Lerche

d. 1. juni 2006

Forfatteren har bl.a. skrevet Skramle Joe, 2002, og illustrator er medillustrator på Elly & Antonius, 1999. De har skabt en billedbog der på en gang er foruroligende og fascinerende. Den bevæger sig på et ekspressionistisk plan og udfordrer både børn og voksne. Titlen skal forstås bogstaveligt. Rie, ca. 6 år, vågner og to knapper er syet fast på hendes hånd. I skolen drilles hun med en bamseknap moren har syet i hendes bluse. Moren er syerske, og Rie ser dårligt. Som problemerne vokser, noget hendes mor ikke opdager, og Ries syn bliver dårligere, bliver hendes verden mere og mere surrealistisk, en verden morens syting blander sig foruroligende ind i. Først da Rie rækker mor sine øjne, opdager mor, Rie intet ser. Rie får briller, og verden bliver normal. Teksten leger med ordenes betydning, og sprogets udformning på en fascinerende måde. De kunstnerisk udformede illustrationer passer flot til teksten. De udfylder hele siden, på den modstående er tekst og en vignet, ofte syting. De er malet i en ekspressionistisk streg, ofte voldsomme i både motiv og farver, malet i mørke toner med grove penselstrøg og markante beskæringer. For- og bagside er dækkende for indholdet. Billedbogen er for de 5-8 årige. Det er en bog, man ikke lige lægger bag sig, og som man må have fat i igen og igen, fordi den foruroliger en, fordi man prøver at forstå, og som man opdager nye facetter i.


Information

d. 17. aug. 2006

af

af

Henning Mørch Sørensen

d. 17. aug. 2006