Bøger / skønlitteratur / historiske romaner

Tømrerens datter


Beskrivelse


I 1300-tallets England lader den uskyldige og troende Christine sig isolere i den lokale kirke. Hendes offer udløser imidlertid intriger og magtkampe i både verdslige og gejstlige kredse - selv paven i Avignon indblandes.

Anmeldelser (4)


Bibliotekernes vurdering

d. 17. maj 2005

af

af

Elsebeth Kristensen

d. 17. maj 2005

En lille brik i et stort spil, det blev Christines skæbne. Hun levede i lykkelig uvidenhed indtil fader Mathew kom til landsbyen. Han stillede spørgsmål til "den sande lære" og bragte tvivl og uro ind i hendes trygge verden. Vi er i middelalderens England i en lille landsby, hvor livet glider stille til den dag landsbyen rammes af sygdom. For at frelse den elskede vier Christine sit liv til Gud og lader sig indemure som anchoresse. Sideløbende lægger hoffet scene til en magtkamp mellem Edward den II og dronning Isabella, magtkampen udspilles både inden- og udenfor landets grænser, og inddrager også Paven i Avignon. Alt kædes sammen på storartet vis af en biskop, præsten fader Mathew samt den lille brik Christine, der bliver ofret på storpolitikkens alter. Det er en forrygende roman med et broget persongalleri, der er beskrevet så både syns-, lugte- og smagesansen bliver aktiveret. Personerne indeholder alle facetter, de er ynkelige, udspekulerede, patetiske, stærke og svage og rummer alligevel alle en portion kærlighed. Handlingen er så medrivende, der er fine detaljer og iagttagelser, et så dejligt letlæst og flydende sprog, at man på en gang har lyst til at ræse gennem bogen og samtidig nyde hvert et ord. Glimrende middelalderroman af en glimrende forfatter.


litteratursiden.dk

d. 22. aug. 2005

af

af

Anne Grete Jacobsen

d. 22. aug. 2005

Hvilke forbindelser er der mellem tømrerens datter i den engelske landsby Shere og paven i Avignon? Det fortæller denne gribende og velfortalte middelalderroman om. "Hun løftede hovedet og så, at der...


Præsteforeningens blad

Årg. 95, nr. 49 (2005)

af

af

Finn Feilan

Årg. 95, nr. 49 (2005)