Bøger / faglitteratur til børn

Togter og bosættelser

Del af Vikingeliv

Anmeldelser (1)


Bibliotekernes vurdering

d. 27. aug. 2010

af

af

Erik Boas Pedersen

d. 27. aug. 2010

Bogen fokuserer på titlens områder. Andre bøger i serien Vikingeliv fortæller om beklædning, boliger og transport. Kan anvendes i historie i 5.-8. kl., fra 10 år, samt til fritidslæsning for vikingeinteresserede.

Bogen er inddelt i 11 opslag med pænt stor brødtekst, to illustrationer med fotos af genstande, steder, kort eller tegninger og endelig en boks med et citat fra en samtidig fortælling eller beskrivelse af en samtidig genstand. Bagest i bogen tidslinje, ordforklaring, stikord og henvisninger til tre andre nyere bøger og til vikingemuseet i Roskildes hjemmeside.

Der er et mere eller mindre konstant flow af bøger om vikingetiden. Denne går et spadestik dybere med titlens emner end de sædvanligvis behandles i de bøger, der generelt omhandler vikingetiden, men reelt indeholder bogen ikke rigtig noget, der ikke er behandlet et eller andet sted før.

Bogen - og serien - går lidt dybere i de to emner end en mere generel bog for målgruppen om vikingetiden som regel gør. De gode illustrationer og den overskuelige opsætning trækker i den positive retning. Hvis emnet har behov for et større eftersyn og efterfølgende kassation vil denne bog formentlig passe fint ind i samlingen.



Informationer og udgaver