Med sin store T.K.-afhandling vil Breitenstein løse 2 opgaver: 1) Han vil primært undersøge T.K.'s udvikling, ikke mindst om der er tale om parallel udvikling på det kunstneriske og idémæssige plan; tesen er, at "hovedtemaet i T.K.'s forfatterskab synes at være en urolig sjæl, der søger ro. Den kan gøre sig håb om at finde denne ro to steder: i det, der i sig selv er uroligt, og i det, der i sig selv er roligt". Det er - groft sagt - den unge og den ældre T.K.'s veje, der her skitseres. - 2) Og han vil sekundært skabe en slags håndbog i T.K.'s forfatterskab, og ikke mindst derfor er afhandlingen (der også inddrager utrykt materiale) opdelt i afsnit omfattende: romaner og noveller, rejseskildringer, lyrik, kritik samt "Ideer og livsfølelse". Analysen af forfatterskab og personlighed bygger på "de almindelige historiske og komparative metoder", og man må på de opstillede præmisser karakterisere den som absolut vellykket: det lidt spredte, opdelingerne medfører, holdes sammen afresumerende afsnit, og bogen er blevet nemt håndterlig, klart skrevet, uden mange fremmedord og med "overbygningen" samlet i noterne, så afhandlingen vil være tilgængelig for alle interesserede, der her får stillet den til dato mest omfattende - og uundværlige - bog om T.K. til rådighed. Bibliografi.