Bøger / skønlitteratur til børn / romaner

Topscorer

Del 1 af Topscorer

Beskrivelse


Younes vil gerne væk fra det kvarter, han bor i med sin mor, og hans fodbold-talent er hans billet væk. Men de gamle venner fra kvarteret presser ham, og hvis han skal klare sig i en professionel klub, skal han kunne følge deres regler.

Anmeldelser (1)


Bibliotekernes vurdering

d. 12. aug. 2020

af

af

Martin W Hansen

d. 12. aug. 2020

Jonas hedder Younes, når han er hjemme, og Jonas, når han er på fodboldbanen. Han er sin ligas topscorer og føler, han har styr på sit liv, så længe han fokuserer på sit spil. For dem der kan lide historier om ungdomsliv og professionel fodbold. Fra 13 år.

Forfatterens har før skrevet ungdomsromaner om at være ung farvet dreng/mand i Danmark. Denne gang følger vi drengen Younes, som kaldes Jonas i skolen og på fodboldbanen. Han navigerer let mellem alle de hårde drenge i kvarteret, for han kender reglerne, men alle ved, at han er meget fokuseret på fodbolden, og en dag belønnes hans hårde arbejde med et besøg af en scout fra en tysk klub. Forude venter nu - måske - en kontrakt med en god klub og et bedre liv for ham selv og hans mor, men vennerne fra kvarteret spøger i kulissen, og Younes skal lære nogle andre regler i den udenlandske klub, end han er vant til hjemmefra.

Forfatteren er en af de bedste til at skildre unge, som må navigere i danske miljøer, der er præget af en vis råhed. Denne bog fremstår som et spændende og medrivende billede på en talentfuld ung mands liv og hans udfordringer med at balancere et liv som professionel fodboldspiller med de forventninger, hans venner fra boligblokken har.

Bogen vil tale til dem, der kan lide fodboldbøger for unge og bøger som Øje for øjeMinusmand og MinusmandBogen vil tale til dem, der kan lide fodboldbøger for unge og bøger som Øje for øje og .