Bøger / skønlitteratur til børn / roman

Tora på jagt


Beskrivelse


Tora er på jagt, men hun farer vild i skoven. Her er der ulve og bjørne og det er snart mørkt. Hvad skal hun gøre?

Anmeldelser (1)


Bibliotekernes vurdering

d. 14. maj 2012

af

af

Lisbeth Thue Hansen

d. 14. maj 2012

Endnu to letlæselige bøger, med et lixtal på 5, i serien om vikingepigen Tora. Bøgerne er egnede til selvstændig læsetræning fra slutningen af 1. klasse/ 2. klasse.

7. og 8. historie om den modige vikingepige Tora. I Tora på jagt laver Tora en bue og 5 pile. Hun går, uden forældrenes viden, på jagt i skoven. Her skyder hun en due og jubler over at være en rigtig jæger. Men hun er faret vild. Hun bygger en køje i et træ, men vågner, da far Ulf brøler i skoven. Han er først vred, men han tør op, da de når landsbyen. Stolt beder han Tora om at tilberede duen sammen med mor. Tora i kamp handler om den årlige kamp, hvor de stærkeste i landsbyen kåres. Far Ulf viser igen, at han er byens stærkeste mand, og drengen Ravn løfter den store sten. Tora vil også være med og udfordrer Ravn, men det er ikke for piger. Alligevel løfter Tora stenen, og Ravn bliver sur. Da Tora også vinder over Ravn i sværdkamp er der ingen tvivl om, hvem der er årets vinder. Seriens forfatter og illustrator er begge kendte indenfor letlæsningsgenren; Kirsten Ahlburg som flittig tekstforfatter og illustratoren Susanna Hartmann, hvis streg vi bl.a. kender fra Anebøgerne. Omslagene er i farver og viser Tora på jagt og i kamp. Teksten er læsevenligt sat i overskuelige afsnit med 3-4 ord på hver linje.

Bøgerne ligner de foregående i layout og kan læses uafhængigt af de øvrige i serien.

Bøgerne er lette at læse for børn, der netop har knækket læsekoden, og de giver et lille fiktivt indblik i vikingetiden.