Bøger / skønlitteratur / krimi

Torpedo 1936. Bind 2


Beskrivelse


Tegneserie. I 1930'ernes New York arbejder sicilianeren Luca Torelli, med øgenavnet Torpedo, som lejemorder. For en passende betaling er han parat til at slå hvem som helst ihjel; men det er hans modstandere også.

Anmeldelser (2)


Bibliotekernes vurdering

d. 23. feb. 2018

af

af

Steffen Kronborg

d. 23. feb. 2018

I lejemorderen Torpedos verden i 1930'ernes New York gælder kun én regel: dræb eller bliv dræbt. Af samme grund er der mange, som har et regnskab at gøre op med ham. Hårdkogt krimitegneserie for voksne.

Hvor Torpedo 1936 (Faraos Cigarer). Bind 1, i værkserien af Abulis og Bernets s/h tegneserie, udelukkende præsenterede korte fortællinger af 8-10 sider om den nådesløse lejemorder Torpedo, rummer seriens bd. 2 (af i alt 5) desuden en historie i fuld albumlængde. Et par af de korte historier i albummet har ikke tidligere været udsendt på dansk. Oversættelsen er justeret i forhold til førsteudgaven fra 1980'erneTorpedo 1936. Bind 1.

Tegneren Bernets udnyttelse af de sort-hvide kontraster er tegneseriekunst på et højt kvalitetsniveau, med mindelser om udtryksformen hos den amerikanske tegneseriemester Joe Kubert. En af Bernets spidskompetencer, skildringen af yppige kvindelige former, demonstreres til overflod i en række historier, som ud over deres sexistiske indhold især er kendetegnet ved et provokerende kynisk verdensbillede. Det kræver en stærk mave at kunne værdsætte den sorte humor i korthistorierne fuldt ud.

Den lakoniske fortællestil i Torpedo er i familie med stilen i Raymond Chandlers og Dashiell Hammetts sorte krimier eller med udtrykket i Jacques Tardis tegneserieversioner af J.-P. Manchettes og Léo Malets lige så sorte krimifortællinger.