Bøger / skønlitteratur til børn / roman

Total nedtur


Beskrivelse


To historier om ca. 14-årige Lizzie Mcguire, der går i 8. klasse på Hillridge Junior High School, og hendes problemer med popularitet, kærlighed og venskaber.

Anmeldelser (1)


Bibliotekernes vurdering

d. 24. okt. 2003

af

af

Elin Søborg

d. 24. okt. 2003

Lizzie McGuire har i flere år kunnet ses som både tegnefilm og TV- serie, sidst i oktober havde den foreløbig første biograffilm om hende, lavet af Disney studierne, premiere, og her kommer så den første bog på dansk. Alt dette sammen med en forside, der viser et farverigt foto fra TV-serien af Lizzie og hendes 2 bedste venner Miranda og Gordo og en bagsidetekst, der spørger: "Sker det for Larry og Lizzie?", skulle være nok til at sikre en dundrende succes hos de romantiske, serieslugende 10-14-årige piger, der også vil nyde den lækre layout med stor typografi og en lille tegneserie-Lizzie, der svæver rundt på siderne med små spiddende kommentarer. Og de vil uden tvivl også elske at læse bogens 2 nødtørftigt refererede TV-episoder om henholdsvis en vellykket date med supernørden Larry, som Lizzie dog ikke kan bevare et nærmere forhold til uden at miste popularitet, og et tvunget samarbejde med den tidligere bedsteveninde Kate, som nu tilhører cheerleader-kliken, selvom de udelukkende er enstrengede handlingsreferater, der ikke giver en uforberedt læser noget billede af hverken personer eller miljø, og slet ikke formidler den charme og lune, de forskellige billedmedier præsenterer.