d. 29. nov. 2013
af
af
Ulrich Breuning
d. 29. nov. 2013
Touch er en amerikansk spændingsserie, som henvender sig bredt til et voksent publikum, som sætter pris på solid føljeton(u)hygge foran fjernsynsskærmen. Da seriens plot styres af tal og strukturer, mønstre og gentagelser har den særlig appel til folk med interesse for ukendte universelle sammenhænge og overordnede, styrende systemer.
Martin Bohm er en tidligere journalist, hvis karriere er sat på vågeblus. Dels fordi han mistede sin hustru under terrorangrebet 11. september 2001, og dels fordi hans 11-årige søn Jake er stum, introvert og manisk optaget af talrækker og mønstre. Martin finder ud af, at Jake kan forudse begivenheder og se de mest utrolige sammenhænge, og at Jake kan bruge ham til at hjælpe mennesker og undgå tragedier. Samtidig med at Martin må kæmpe for at beholde forældremyndigheden. Touch, 2012 er struktureret med en fortløbende handling om far og søn, mens hvert serieafsnit introducerer nye karakterer og lokaliteter. Disse knyttes så sammen af Jakes sindrige systemer, hvor onde til sidst straffes og gode får en flig af lykke. Seriens altdominerende, gennemgående rekvisit er mobiltelefoner.
Serien lægger sig op ad store, moderne tv-føljetoner som Sopranos, men uden at eje dennes og andres (Mad men og Six feet under) også høje kunstneriske ambitionsniveau. Den er mest sammenlignelig med M. Night Shyamalans parapsykologiske filmunivers og især Den sjette sans.
Spændende, men også meget melodramatisk. Og der findes bedre serier på markedet.
