Målgruppen er læsere af politiske biografier.
To skribenter med et tilhørsforhold til Kristeligt Folkeparti har nedskrevet Tove Videbæks livsforløb fra barndomserindringer, ungdoms- og familieliv, arbejdslivet indenfor det kristeligt-sociale arbejde, vejen ind i politik og endelig det hårde opgør i partiet, der endte med TV's afgang, til nu hvor hun opstiller for Det Konservative folkeparti til EU-parlamentet. Sproget er nøgternt refererende iblandet citater fra samtaler med hovedpersonen. Bogen er illustreret med ikke så gode sort/hvide privatfotos, og samlet set løfter bogen sig ikke udover et længere avisportræt af en engageret person. Den matcher ikke den store mængde af nyere biografisk politisk litteratur, der som oftest formår at sætte personen ind i en større sammenhæng, og den vil få en noget smallere læserskare.
Bogen skriver sig ind i mængden af nyere politiske biografier, hvor den dog vil få en meget lidt fremtrædende plads.
Biografi om én af Kristelig Folkepartis fremtrædende skikkelser. Den matcher ikke de nyere politiske biografier og vil derfor tiltrække færre læsere.