Bibliotekernes vurdering
d. 14. nov. 2001
af
af
Karsten Boll (skole)
d. 14. nov. 2001
Til begynderlæsningen er dette 9. bog i rækken om morfar siden Du har pip, morfar! (97/25). Det er en herlig, charmerende lille historie, hvor overdrivelse fremmer forståelsen. Morfar fortæller igen en skrøne. Denne gang er det om, hvordan han brugte sine ører for at komme over den skrøbelige bro, så han kunne hente doktor Dolmer, da Oda fik ondt i maven. Persongalleriet er velkendt, og Kirsten Ragaards dejlige streg supplerer indholdet fint. Teksten er sat i små blokke og er let at læse. Men sprogligt ærgrer det, at der så mange gange startes med "og" efter punktum for at nedbringe lix-tallet. Historien kunne sagtens virke blot ved brug af punktum uden "og" eller brug af komma. Et enkelt sted står en ledsætning som en meningshelhed. Når dette er sagt, ligger bogen på linje med de øvrige i serien og vil uden tvivl blive lige så flittigt benyttet som tidligere titler. Forsiden illustrerer fint indholdet. Selvlæsning fra 6 år.
