Trail of intuition

"Jacob Bellens virker helt glad på sit fjerde soloalbum, hvor han driver uanfægtet videre på sin færd mod de elektronisk svævende popsange. Der kæles for detaljen i et indbydende, men også lidt stillestående lydunivers. Sangene på Trail of Intuition er skrevet på hans laptop, og det giver albummet et let klinisk og programmeret udtryk ... Det ville gøre en verden til forskel, hvis han lod boblen briste og slap sangene fri".

Læs anmeldelse

"Bellens [har] denne gang haft den forsøgsvise programmering som skabende motor. Umiddelbart et velgørende benspænd, der synes at have nulstillet sangskrivermaskinen og fundet den simple glæde ved den gode idé i melodi og komposition. Lyden er generelt groovy, bassen fører an, synthen er i centrum, men indimellem får sangene også besøg af en eftertænksom klaverfigur, af blæsere eller af strygere. Og de kredser primært om den personlige erfaring og en stemning af opløftet melankoli. På singlen 'Renegade' laller Bellens (»There's nothing laft [sic] to calabrate [sic] and you're stuck on your own« ) rundt i et lidt ferskt og upersonligt, men sangbart popomkvæd, men gør det på en bund af dyb afmagt og sorg over ikke at være blevet den, man drømte om at være ... Det er slet ikke dårligt, det er nærmest helt upåklageligt. Men jeg ser også gerne, at Bellens næste gang for alvor vil bevæge sig, hvis ikke ud af Vesterbro, så i hvert fald ud på lidt mere gyngende grund".

Læs anmeldelse

"Sangeren med den behagelige røst har scoret pænt med radioafspilning herhjemme - og som kuriosum også i Italien - hvilket synes at have givet ham blod på den søde poptand ... Bellens har en force i doven og organisk croon, der klinger i retning af en deprimeret teddybjørn. Men vokalen bliver gummicellefastlåst i det maskinelle snit. Det elektroniske trip er værst i "Trail of Intuition" med stivbenet og billig disco-revival. Og bedst i "End of the Rainbow", der slanger sig i et funky miks af minimal synthpop og guitarsprød rock. Den kryptiske "Sunrise in East" finder nogenlunde tilbage til Bellens' bløde rockklang, der står i ubetalelig gæld til David Bowie. Tankevækkende nok er det et af de mest dragende nye numre".

Læs anmeldelse