Bøger / skønlitteratur / krimi

Tre små kinesere


Beskrivelse


Spændende krimi med et underholdende plot, som kækt låner fra en række af genrens klassiske udgivelser, og generelt har mange referencer til populærkulturen. For læsere af nyere danske krimier.

Anmeldelser (3)


Bibliotekernes vurdering

d. 24. sep. 2020

af

af

Steffen Gordon Nielsen

d. 24. sep. 2020

Spændende krimi med et underholdende plot, som kækt låner fra en række af genrens klassiske udgivelser, og generelt har mange referencer til populærkulturen. For læsere af nyere danske krimier.

Politiassistent Charlotte Lund er efter en mindre heldig optræden, beordret til at holde lav profil og sættes derfor til at introducere den vordende forfatter og tidligere model Mille Madsen, til politiarbejdet. Makkerparret tilkaldes til en sag, hvor en blind jazzmusiker tilsyneladende har hængt sig selv, og sagen virker oplagt, da lejligheden var hermetisk lukket indefra. Madsen aner dog, at der er ugler mosen, og fundet af at par damebriller på liget, er kun med til at styrke hendes mistanke. Det skal vise sig, at de har at gøre med en farlig og kompliceret sag, som har rødder tilbage til Vietnamkrigen og en mystisk guldskat. Niels Søndergaard er professionel oversætter, og har tidligere udgivet noveller og tegneserier. Nærværende udgivelse er 1. del i en planlagt trilogi.

Velskrevet krimi, der trækker på en række referencer og klicheer fra genren, men også fra film og musik. De mange detaljerede beskrivelser af fx personernes tøjvalg, forstyrrer lidt spændingsflowet, men det er eneste anke for den ellers humørfyldte og underholdende læseoplevelse.

Et mix mellem Edgar Allan Poe, A. Conan Doyle, Sjöwall & Wahlöö, og Michael Katz Krefeld. Senest har Digterens død beskæftiget sig med det "Lukkede rums mysterium".