Film / fiktion til børn / animationsfilm

Trenk, den lille ridder


Beskrivelse


Trenks største ønske er at blive ridder, men det er svært når man er født som en fattig bondedreng. Trenk bytter derfor rolle med riddersønnen, Zink, for at komme i lære hos Ridder Hans. Hos Hans lærer Trenk alt, hvad han skal bruge for at bekæmpe den onde drage og blive slået til ridder, men har han modet til at redde sin familie?

Anmeldelser (1)


Bibliotekernes vurdering

d. 19. feb. 2016

af

af

Christine Christensen

d. 19. feb. 2016

Tegnefilm om bondedrengen Trenk, der må lære hvad heltemod og ære er for at redde sin familie og få sit største ønske opfyldt; at kæmpe som ridder for de svage og ubeskyttede. For børn fra 6 år.

Ni-årige Trenk lever som fæstebonde hos den onde Sir Wertolt, der udnytter og tyranniserer landsbyens beboere. Trenks største ønske er at blive ridder, men det er svært når man er født som bondedreng, så Trenk løber hjemmefra sammen med sin gris, for at søge lykken i storbyen. I byen møder han riddersønnen og pagen, Zink, som altid har drømt om at blive gøgler. De to bytter tøj og roller og pludselig er vejen banet for, at Trenk kan komme i lære hos ridderen Sir Hans. Hos ridder Hans lærer Trenk alt, hvad han skal bruge for at bekæmpe den onde drage og blive slået til ridder. Men kan han besejre dragen som riddersøn eller bliver han nødt til at finde modet som sig selv?.

Filmens middelalderkulisse fungerer godt til eventyret om den lille ridder, der må alle mulige prøvelser igennem for at nå sit mål. Det er ikke en film, fuld af overraskelser, men en spændende og sjov lille historie, der vil undeholde målgruppen 6-9 år.

I DragejægerneSådan træner du din drage 2 skal to specielle riddere også dræbe en drage, men filmen er visuelt i en helt anden kategori og noget mere uhyggelig end denne. I Sådan træner du din drage 2 skal Hikke og Tandløs også kæmpe mod dragejægereI Dragejægerne skal to specielle riddere også dræbe en drage, men filmen er visuelt i en helt anden kategori og noget mere uhyggelig end denne. I skal Hikke og Tandløs også kæmpe mod dragejægere.