Bøger / skønlitteratur til børn / sjove bøger

Treo, Enis & en til


Beskrivelse


Billedbog. Hjemme hos Treo og Enis går alle dagene på samme måde, lige indtil de får besøg af zebraen Minus, der vender op og ned på alting.

Anmeldelser (1)


Bibliotekernes vurdering

d. 23. sep. 2015

af

af

Helle Laursen

d. 23. sep. 2015

Skal alting være som det plejer? Det er zebraerne Enis og Treo ikke enige om. Treo keder sig. Så dukker endnu en zebra op hjemme hos Enis og Treo, og det vender op og ned på hele dagen. For 4-6-årige.

Alle dagene hjemme hos zebraerne Treo og Enis ligner hinanden. De gør altid de samme ting på den samme måde. Treo keder sig. En dag mens Enis er ude at handle, dukker zebraen Minus op. Treo tror det er Enis, der er kommet hjem. Men "Enis" opfører sig mærkeligt, for han vil bare fjolle rundt og lege. Det bliver en sjov og anderledes dag. Treo og Minus har det smadderskægt. Hvad mon der sker når Enis kommer hjem, og Treo opdager at "Enis" faktisk er Minus?.

Zebraer "holder af hverdagen". Sådan kunne overskriften godt have været på denne morsomme billedbog. Det er en forvekslingskomedie, der bringer mange finurlige betragtninger og tanker på banen. Bogens illustrationer er sjove og udtryksfulde. De livlige akvareller er fulde af detaljer, der kan give grundlag for mange snakke ud over hovedhistorien. Forsiden på bogen er indbydende med en sjov illustration af de tre zebraer på langs.

Et andet bud på en billedbog, der handler om det at bestemme, hvad der skal ske og hvornår, kunne være Alberte Windings Betty bestemmer det hele.