De fleste bibliotekarer har vel dannet sig en mening om serien Splint & Co., da dette er hæfte 18. En urimelig historie om en mystisk svamp, der kan give sin ejer styrke og magt, og someftertragtes af et internationalt gangstersyndikat "Trianglen", hvorfor Splint & Co. betros opgaven med at hjælpe med at få den transporteret fra sin japanske finder til en fransksvampe-specialist. Og dermed er signalet givet til en indviklet agent-, forfølgelses-, forvekslings- og sabotagehistorie, der i sin kerne er lige så forskruet som f.eks. Flip og Flop, selv omvolden fremtræder mindre udtalt - og der er flere afslappede vitser både sprogligt og billedmæssigt. Vi undgår i dette hæfte hverken tysk sprogforbistring og lidenskab for bomber eller (ganske vistmild) ironi over japansk sæd og skik. Andre vil sandsynligvis kalde hæftet god underholdning med billedmæssige kvaliteter på linje med gamle slapstick-film eller nye Trinity-do. - og lige såuskadelig!?.