Bøger / skønlitteratur til børn / roman

Trinkets

Del af Trinkets

Beskrivelse


Teenagerne Elodie, Moe og Tabitha har én ting til fælles. De elsker at stjæle, og da de mødes i en terapigruppe for Anonyme Butikstyve, bliver de venner til trods for deres forskelligheder.

Anmeldelser (1)


Bibliotekernes vurdering

d. 22. okt. 2019

af

af

Marion Tirsgaard

d. 22. okt. 2019

Teenagerne Elodie, Moe og Tabitha har én ting til fælles, de elsker at stjæle. Da de mødes til et møde for anonyme butikstyve bliver de venner til trods for deres forskelligheder. Bogen bag Netflix-serien Trinkets. Fra 14 år.

Til et afvænningsmøde for kleptomaner møder den stille outsider Elodie, den vilde Moe og den populære Tabitha hinanden. I stedet for at stoppe med at stjæle, begynder pigerne efter hvert afvænningsmøde at konkurrere mod hinanden om at stjæle alt fra designertøj, til smykker og små nipsting. Pigerne er vidt forskellige og tilhører forskellige sociale grupper på deres skole, men på trods af det udvikler de et nært, ærligt og hemmeligt venskab, der får stor betydning for dem alle. Bogen danner forlæg for Netflix-serien Trinkets.

Velskrevet YA med både humor og alvor, Om 3 vidt forskellige piger, der på overfladen intet har til fælles, men som ved hjælp af en fælles hemmelighed og rusen ved at stjæle udvikler et tæt venskab, der får deres facader til at krakelere. Historien er skiftevis fortalt af de 3 piger i korte kapitler, hvilket giver et godt flow. Fans af Netflix-serien vil elske bogen, selv om serien har videreudviklet historien og ikke følger bogens kronologiske handling.

Bogen minder om andre YA, der også er blevet til tv-serier som fx Pretty little liars. [Bind] 1 og Døde piger lyver ikkePretty little liars. Bind 1 : LøgneDøde piger lyver ikkeBogen minder om andre YA, der også er blevet til tv-serier som fx Pretty little liars. [Bind] 1 og .