Den afrikaansskrivende forfatter har skrevet et imponerende værk. 500 s. om en fattig, hvid families groteske, tragikomiske dagligliv i en forstad til Johannesburg. Vi følger dem i perioden omkring det første demokratiske valg i 1994, og vi hører i detaljer om de mange nedture og ulykker som Benade-familien, to brødre, en søster og en søn, udsættes for og udsætter sig selv for. De foragter hinanden, men de har ikke andre. Bogen beskriver indirekte hvordan apartheid har haft sin negative virkning ikke bare for de sorte og farvede, men sandelig også for de fattige hvide indbyggere. Gennem familiens skæbne hører vi således også om Sydafrikas udvikling fra 30erne og fremefter. Deres problemer forstærkes af den 40årige søn Lamberts eskapader. Han er resultatet af indavl mellem den ene af brødrene og søsteren og derfor behæftet med mange særheder. Han smadrer jævnligt huset og rager uklar med naboerne. I mangel af bedre og med en voldsom potens misbruger han jævnligt sin mor seksuelt, og det gør begge brødre også. Bogen er ikke trøstesløs, der er mange glimt af humor og også varme følelser i den håbløse familie, og til slut er der lidt fred og en lille smule håb for dem. Hvis man er tålmodig er der god og anderledes læsning til mange timer.