Denne/dette Børge Madsens Trods alt udkom posthumt. Den er en versificeret udviklingsroman, der på flere måder er særpræget og påtrængende. På én gang umiddelbar let at gå til og dog så fuldaf underfundigheder, afbrud. I sin form - versroman/ottavestrofer - griber den tilbage i litteraturen. Den er selvbiografisk men selvdistancerende, den er datid og nutid. En prolog, hvori BM gørrede for sine intensioner med og overvejelser om romanen, dens form og indhold, indrammer sammen med prologen, hvori han, bevidst om sin snarlige død, gør op med sin død og sit liv, romanens 3store afsnit om slægten, barndommen og ungdommen. Romanens ego er iklædt Martin Tofts skikkelse, og i beretningerne, der næsten uden noget mønster er afbrudt af utallige kommentarer, ræsonnementerog digressioner vokser handlingen frem af klunketidens vikto-rianske IM-borgerlighed og udvikler sig til en række sædeskildringer, hvori komplekser som seksualitet, religion og politik får glasurentil at sprække ...1890-1930, indtil MT som student forføres af anarkistpigen og havner på Sankt Hans. Kort og godt: Det er en meget underholdende og uhøjtidelig alvorlig bog, der fortjener atkomme vidt omkring.