Bøger / skønlitteratur til børn / roman

Trolden Sune - nye venner

Del 1 af Trolden Sune

Beskrivelse


Sune gemmer sine horn inde under huen, for han vil gerne ligne de andre børn i klassen. Det får han skældud for. Næste dag må Sune gå i skole uden huen. Nu kan alle se hvem han egentlig er.

Anmeldelser (1)


Bibliotekernes vurdering

d. 25. feb. 2020

af

af

Jesper Holtoug

d. 25. feb. 2020

Tre hyggelige troldehistorier om Sune, der både er klog og modig. Især for jer mellem 7 og 9 år, som er nogenlunde sikre læsere. Kan fint læses højt fra 6-årsalderen.

Tre historier om trolden Sune. I den første af bøgerne, "Trolden Sune - nye venner", bliver Sune sendt hjem fra skole, fordi han ikke vil tage huen af og afsløre, at han i virkeligheden er en rigtig trold. I "Trolden Sune - troldehulen" har Sunes far glemt sin tryllebog i en underjordisk hule, hvor "gnaskerne" holder til, og nu kan troldene ikke lave magi. I den tredje af bøgerne, "Trolden Sune - Saxons far", er Sune sammen med sin nye ven, nemlig en lille drage, som blev befriet i hulen. I hver historie støder vi på et problem, som kun bliver løst, fordi Sune og hans venner er kloge og modige.

De tre troldehistorier er hyggelige og helt ufarlige. Selve fortællingerne er ikke særlig opfindsomme, men ganske søde og venlige. Illustrationerne tilføjer de lidt tamme historier farve, liv og humor.

Der findes mange gode og sjove troldebøger for jer mellem 7 og 9 år. Her er nogle gode eksempler: "Troldeliv"-serien af Sidsel Bøe og serien "Trine Trold og Lars Larve" af Josefine Ottesen. Der er også Peter Gotthards skægge julehistorier om Rikke og Rokke - og så må vi heller ikke glemme de fine, gamle bøger om Troldepus, hvor af især de to første er rigtig gode.