Bøger / skønlitteratur til børn / roman

Troldepus finder rav


Beskrivelse


Troldebarnet Troldepus laver mange narrestreger.

Anmeldelser (2)


Bibliotekernes vurdering

d. 18. dec. 2018

af

af

Knud Stadelund (skole)

d. 18. dec. 2018

Den uopslidelige og af mange børn elskede serie om Troldepus forøges med endnu en titel. Løjerne foregår denne gang i Nordjylland, nærmere bestemt på Grenen og på Læsø. Troldepus og Troldefarer raget uklar med Troldemor og tager af sted sammen til Grenen. Ved et tilfælde finder de rav, og usynlige påhører de et foredrag for turister om ravs tilblivelse. Troldefar laver et flot smykketil Troldemor, og Troldepus forærer Pussi et stykke rav med en indkapslet flue. Pussi og Troldepus drager af sted for at finde mere rav til smykker til bekendte af troldefamilien. Efter forgævesforsøg på Grenen havner de på Læsø, hvor det efter forskellige genvordigheder lykkes at finde det eftertragtede rav. Alt ender således, som det skal, og der er lavet en del passende kommers, somder plejer. De kendte ingredienser som den hvide pind, ønskestaven og troldekikkerten er naturligvis til stede. Der er ikke tilføjet nye dimensioner, problemerne løses let og elegant, og alt er veddet kendte og trygge.Troldepus-fans vil sluge også denne hyggelige bog eller få den læst op, selv om handlingen er knapt så sprudlende som i andre bind. De s/h stregtegninger af Erik Ubby (nyillustrator) er med til at fastholde seriens image. Selvlæsning fra 3. kl. Oplæsning fra bh.-2. klasse.


Bibliotekernes vurdering

d. 18. dec. 2018

af

af

Ellen Jensen

d. 18. dec. 2018

Troldepus tager med sin far til Skagen, hvor de finder rav. Da de kommer hjem til troldemor med et smykke, troldefar har fremstillet af ravklumpen, ønsker hun sig mere. Sammen medlillesøsteren rejser Pus til Læsø, hvor de går på ravjagt. Som i de øvrige bind i serien gør de brug af tryllepinde, der gør dem usynlige og flytter dem hen, hvor de ønsker sig. Bogen spindersåledes endnu en ende over det gammelkendte mønster. Troldepus er stadig den gammelkloge, overbeskyttende storebror. Som læser må man undres over, at de ikke bruger deres trylleevner noget oftere,når de kommer ud for problemer. Hvor trylleriet i de første bøger indgik på en logisk måde, tryller Troldepus her meget umotiveret. Sproget virker noget gammeldags. Historiens stil og atmosfære fårundertegnede til at formode, at manuskriptet har været gemt i en skuffe i lang tid. Bogen er illustreret af Erik Ubby, hvis streg ligger tæt på Karl Tornbys, der har illustreret tidligere titler iserien. Troldepusbøgerne er stadigmeget efterspurgte, men med de mange bind, der allerede foreligger, synes jeg, behovet for netop denne type hyggeeventyr er dækket ind. Denne bringer ingenfornyelse. Højtlæsning fra ca. fem og selvlæsning fra ca. ni år.