Efter fem års pause fortsætter King historien om Roland af Gileads rejse mod Det Mørke Tårn. Vi får den lange beretning om, hvordan den purunge Roland på sin første mission besejrer forræderen Jonas, hvordan han vinder og taber sit livs kærlighed, men sidst og ikke mindst får vi at vide, hvorfor han er så besat af tanken om at nå Det Mørke Tårn. Den del af bogen foregår i et rimeligt jordnært rollespilsmiljø tilsat et nip Ivanhoe og en sjat gamle Djangofilm. Vi kommer dog mange andre steder hen også. Paralelle verdner, tidsforskydninger, intelligent elektronik, er altsammen helt dagligdags fænomener i det postapokalyptiske univers, Roland og hans fæller berejser. Der er noget mastodontisk og forvokset over hele værket og også bd. fire virker i lange passager rodet og uforståeligt, men samtidig er der noget fascinerende over det ufiltrerede kig, vi får ind i det Kingske effektlager. King er selv opmærksom på voldsomheden, og i et kort efterord betegner han da også det - endnu langt fra afsluttede værk - som "..dette vanvid"!.