Bøger / skønlitteratur / digte

Trommeslager i mørket : en digtsamling


Beskrivelse


Digte. Intense og tætte digte med refleksioner over tilværelsen, ensomhed og længslen efter fællesskab.

Anmeldelser (1)


Bibliotekernes vurdering

d. 28. aug. 2014

af

af

Poul Flou Pedersen

d. 28. aug. 2014

Spændende nyt til lyrikinteresserede. Per Vinthers tekster kan også anbefales nyere og knap så erfarne lyriklæsere.

Det nye Aalborg-baserede "Forlaget Nordkraft" udsender her en debutsamling af Per Vinther, der "blev født i 1954 i et af Aalborgs arbejderkvarterer". Han præsenteres i bogen tillige som socialrådgiver og musiker. Digte kan han også skrive. I den lille bog er samlet omkring 40 tætte og intense tekster, der godt rammer tilværelsens tvivl og glæde. Det poetiske sprog er rigt, og digtene slutter gerne med et lille twist eller et paradoks, der understreger lykken ved den stadige forundring over tilværelsen. På omslagets bagside et stemningsfuldt billede af forfatteren sammen med en kort introducerende tekst.

Per Vinthers stil kan minde om Henrik Nordbrandt.

En rigtig interessant debutsamling, der kan bruges på alle biblioteker, der gerne præsenterer ny, dansk lyrik.