Bøger / skønlitteratur til børn

Trunte Lunte på rejse


Beskrivelse


Billedbog. Trunte Lunte skal på ferie til Afrika med sin familie og den lille grønne bamse.

Anmeldelser (1)


Bibliotekernes vurdering

2006

af

af

Lotte Lykke Simonsen

2006

Billedbog om pigen Trunte Lunte. De første fire bøger om den lille pige kom i 2005. Sidst Trunte Lunte holder jul. I denne historie skal Trunte Lunte på rejse med sin familie til Afrika. De skal flyve og heldigvis er Trunte Luntes bedste ven med, den grønne bamse. Og der er ikke den ting, de to ikke oplever. Giraffer, aber og elefanter. Til sidst er hendes sut væk, en fræk abe har taget den, men heldigvis har mor en ekstra. Illustrationerne er som i de tidligere bøger meget enkle. Det er computergrafik og meget stereotype tegninger, men alligevel er der lidt liv og appeal over stilen. Farverne er klare og mange. Der er forholdsvis meget tekst til målgruppen, men den er sat i korte sætninger, som gør det lidt mere overskueligt. En bog som ikke er en der sætter de store spor, men som på den anden side nok skal formå at sætte fantasien og spørgsmålene i gang hos målgruppen. For de mindste fra 2-4 år.