Bøger / faglitteratur til børn


Anmeldelser (1)


Bibliotekernes vurdering

d. 9. maj 2008

af

af

Erik Damskier

d. 9. maj 2008

Bogen er beregnet til brug i folkeskolens overbygning eller til personlig orientering for børn fra 11-12 år.

Forfatterparret har tidligere udgivet 8 bøger på dansk sammen eller hver for sig om emner inden for natur- og teknikområdet. Bogen her er opbygget i 9 kapitler, hvoraf de 4 beskæftiger sig med overordnede ting som fx "Hvad er en tsunami" og "Sådan opstår tsunamier". De 5 øvrige kapitler beskriver hver sin konkrete tsunami, indtruffet fra 1992 til den voldsomste i det Indiske Ocean i 2004. Hver af de 5 beskrives over flere sider, så man får indtryk af det lokale landskab, de umiddelbare og de langsigtede konsekvenser af flodbølgen. Sideløbende får vi oplysninger om, hvordan man kan forbedre beredskabet, og hvad man kan gøre, når katastrofen indtræder. Bogen er illustreret med en lang række fotografier fra de omtalte hændelser, satellitbilleder og nogle få kort, der viser jordskælvszoner og de omtalte steders placering. Der optræder en del tekniske ord i teksten. Nogle er forklaret i en liste bag i bogen. Generelt er bogen dog let at læse for målgruppen.

I 2006 kom en lignende bog af Anne Rooney: Tsunami, for samme målgruppe, men ellers findes fænomenet kun omtalt i mere generelle bøger.

Bogen er enkelt opbygget og ret nem at overskue. Naturkatastrofer har en vis tiltrækning på halvstore børn, så denne bog kan nok gøre god fyldest i samlingen, hvis man ikke har andet om emnet.



Informationer og udgaver