Tusmørkeundere

Læsere af ny litteratur, der ikke har noget imod at blive udfordret, vil få en god oplevelse ud af læsningen af Sjóns nyeste. Omslaget skal nok vække nysgerrigheden: en anatomisk skitse fra 1830'erne af et skelet, der sidder på en sten og studerer sin ene fod.

Sjón er nok Islands betydeligste nulevende forfatter og har bl.a. fået Nordisk Råds litteraturpris for Skygge-Baldur, 2005. I sin nye roman tager han udgangspunkt i den autodidakte islænding Jon Gudmundsson, 1574-1658, kaldet Jonas den Lærde. Hans læse- og skrivefærdighed får ham bl.a. til København, hvor han assisterer Ole Worm med registreringen af Museum Wormanium, men bringer ham også mange fjender blandt Islands stormænd, der får ham dømt fredløs. En stor del af bogen foregår på en øde islandsk ø, hvor han fortæller sin historie. Der er meget magisk realisme over Sjóns bøger og her er der både nossesparkende genfærd, der skal fordrives med vers, og mystiske naturfænomener, men også sorte kapitler af øens historie, som fx nedslagtningen af portugisiske hvalfangere. En sproglig sværvægter, der er svær at slippe.

Sjón er i familie med de latinamerikanske magiske realister ligesom flere af hans samtidige landsmænd, fx Einar Mar Gudmundsson.

En krævende, men fremragende bog om glæden og faren ved kundskaber.

Læs hele vurderingen

Tro og viden om den forunderlige verden blandes poetisk i ny renæssance-roman fra Island. Tusmørkeundere har væltet verden omkuld Den knager i fugerne Den er blevet vendt på hovedet Himlen er bleve...

Læs anmeldelse