Maleren Laurits Tuxen (1853-1927) er nok bedst kendt som europæisk fyrstemaler, men en udstilling på Skagens Museum og senere på Fuglsang Kunstmuseum føjer flere facetter til. Bogen er udstillingens katalog, der med artikler perspektiverer for såvel den professionelle som den alment interesserede.
En række danske kunsthistorikere skriver om forskellige sider af Tuxens virke. Artiklerne er akademiske analyser, men de er skrevet i et sprog, så de kan læses af alle. Tuxen rejste tidligt ud, og dannede derefter sammen med P. S. Krøyer Kunstnernes Studieskole. Det nye franske valør maleri introduceredes dermed for danske kunstnere, men dette bidrag fra Tuxens lærergerning er senere blevet overskygget af den mere flamboyante Krøyer. Tuxen regnes nok blandt Skagensmalerne, men han kom først i gang deroppe efter 1900. Han malede motiver som de øvrige kunstnere, men af malerierne fremgår hans optagethed af farveteorier. En række malerier af badepiger sætter ham også i forbindelse med tidens vitalisme. Fyrstebillederne står stadig centralt, og en artikel herom handler om, hvordan Tuxen brugte fotografi som forlæg. Udover biografi, katalogfortegnelse og navneregister indeholder bogen også store gode farvegengivelser af en række udvalgte værker.
Om fyrstemaleren findes Lise Svanholm: Laurits Tuxen, 1990, og maleren nævnes desuden ofte i bøger om Skagensmalerne.
Et smukt udstillingskatalog, som føjer nye facetter til historien om Tuxen og hans virke som maler og inspirator.