Forfatterens fag er massekommunikation (specielt medier og børn), politisk kommunikation og sprogpsykologi. Han er tilknyttet Københavns Universitet og Niels Brock. Bogen imødegår de teorier, som den amerikanske medieforsker Neil Postman (Når barndommen forsvinder - har TV skylden?, 1987 og Fagre ny TV-verden, 1989) siden 60'erne har overbevist forældre, politikere og andre om: At TV er åndsnedbrydende, hæmmer børns udvikling på alle områder og gør dem voldelige og agressive. I 5 "forelæsninger" imødegår Billy Adamsen disse teorier og påviser, at TV og computer overvejende er mere gavnlige end skadelige for børns udvikling, både med hensyn til tænkning, sproglig udvikling og adfærd. 2 af "forelæsningerne" har tidligere været trykt i Adamsens første bog: TV - en god babysitter, 1994. Der er ingen tvivl om forfatterens holdninger, som i saglig argumentation præsenteres overbevisende og forståeligt. Bogen henvender sig til forældre, pædagoger, mediefolk og andre, som beskæftiger sig med følgerne af børns medieforbrug.