Efter 25 år vender vi tilbage til Twin Peaks i David Lynchs mageløse tv-serie. Til de mange Twin Peaks-fans og mere generelt til dem, der gerne vil se en tv-serie der ikke ligner noget andet og hvor forskellige genrer møder hinanden.
Dale Cooper er tilbage. Eller rettere sagt er to udgaver af Dale Cooper tilbage. Eller er det overhovedet Dale Cooper? Efter 25 år vender vi tilbage til Twin Peaks. Universet er som vi kender det, og så alligevel ikke. Handlingen foregår mange andre steder end i Twin Peaks og udover mange gengangere blandt karaktererne, er der også kommet nye til. Essensen i fortællingen, en fortælling som det er svært at blive klog på, er at noget kommer til at ske i Twin Peaks, noget der har relation til det, der skete for 25 år siden og noget der går meget længere tilbage i tiden. 18 afsnit af ca. en times varighed.
Det er nok det tætteste man kommer på et syretrip uden at være på stoffer. På mange måder er serien et ekko af Lynchs tidligere værker, og på mange måder er den noget af det mest specielle jeg nogensinde har set. Endnu engang blander Lynch forskellige genrer, krimien møder soap-operaen og komedien møder gyset. Det er kunst med stort K og bestemt ikke en serie for alle, men der så mange kvaliteter der udfordrer den måde vi skaber og forstår historier på. Højdepunkterne er afsnit 3, 8, 17 og 18.
De to første sæsoner er oplagte, og bogen, Den hemmelige historie om Twin Peaks, vil være et godt supplement.