Denne debutbog består af en digtsuite, 17 digte uden titel og af forskellig længde. Temaet i bogen er vanskelighederne ved at slippe barnelivet, bryde igennem til voksenverdenen, derkarakteriseres dels gennem storbyen med dens kaotiske virvar af fænomener, fabriksarbejdet og det fremmedgørende konsum, dels via de bindinger til voksenforældre, som holder det store, velvoksnebarn i tømme. I bogens sidste digt kommer bogens jeg så endelig igennem til en forløsende heling. Edelfeldt stil er meget beskrivende og rig på billeder og der er tempo og drive i de ofte langedigte. Der er godt hold på sprog og rytme, og en fin drejning og opfindsomhed i de billedlige omskrivninger. Det forhindrer nu ikke at jeg nu og da under læsningen måtte standse op, fordi så mangedigte i bogen ligner hinanden, så monotonien i billedophobningerne lurer lige om hjørnet, ligesom der nu og da er mystifikationer, som ikke er bæredygtige. Men af en debut at være, erdeten flot bogaf en forfatter, der tør foldesig ud.