Bøger / faglitteratur

Tyve tinder i Tour de France : en kør-selv-guide fra L'Alpe d'Huez til Mont Ventoux


Detaljer


...

...

...

...

...

...

...

...

...

...

...

...


Beskrivelse


Beskrivelser af de høje bjerge i Tour de France og portrætter af de store legender fra tourens historie, samt en kør-selv-guide for cykelmotionister med tur-forslag til de 20 bjerge med detaljeret beskrivelse af ruter. Faktabokse om sværhedsgrad og anden praktisk information.

Indhold

Bjergenes fascinationskraft ; Det skal du have med i rygsækken ; Forslag til ture ; Hvor hårdt er det at køre i bjergene? : valg af gearing ; Tourmalet - L'incontournable (Federico Bahamontes - ørnen fra Toledo) ; Peyresourde - det er den store knold på højre hånd (Marco Pantani - piraten der endte som kokainvrag) ; Hourquette d'Ancizan & Aspin - debutant og veteran (Andy Schleck - dømt til en skyggetilværelse?) ; Ausbique og Soulor - Mordere og giftdrik (Louison Bobet - den aristokratiske bagersøn) ; Hautacam - amerikansk genfødsel og dansk opvisning (José Manuel Fuente - eksplosiv tobak for en skilling) ; Superbagnères - hvor Bernard Hinault knækkede (Lance Armstrong - fra dødslejet til sejrspodiet - via apoteket?) ; Port de Bales - kolort og kædeproblemer (Louis Herrera - Flyv fugl, flyv) ; Pla d'Adet - et lidt overset monster (Gino Bartali - Italiens Oskar Schindler) ; Portet d'Aspet & Menté - stilhed før Tourstormen (Michael Rasmussen - Danmarks bjergkonge) ; Luz-Ardiden - Pyrenæernes L'Alpe d'Huez (Bernard Hinault - den snerrende grævling) ; Mont Ventoux - tåberne på det skaldede bjerg (Claudio Chiapucci - som taget fra Hollywood) ; Sestriere - Dannebrog og Julius Cæsar (Charly Gaul - bjergenes paranoide engel) ; Izoard - ørkenen der gik af mode (Rolf Sørensen - manden der hadede bjergene) ; Iseran - et sjældent højdepunkt (Luis Ocana - tømmerlærlingen der havde Merckx i knæ) ; Madeleine - en frygtelig nyklassiker (Louis van Impe - nålestikkenes mester) ; Cime la Bonette - Tourens tag (Eddy Merckx - den umættelige kannibal) ; Agnel - lige til grænsen (Fausto Coppi - Mand og myte) ; Glandon, Galibier og L'Alpe d'Huez - La Marmotte (Richard Virenque - afskyet og forgudet ; Chris Anker Sørensen - drømmen om prikker ; Alberto Contador - cykelsportens revolvermand) ; Kom i form i bjergene)


Anmeldelser (4)


Bibliotekernes vurdering

d. 8. nov. 2012

af

af

Henrik H Pedersen

d. 8. nov. 2012

Til voksne fans af Tour de France og samtidig også til motions-cyklister, idet bogen er en kør-selv-guide til de berømte bjerge. Bogen kan formidles både til hardcore og moderate cykelturister til Frankrigs bjergområder. Kan også bruges af tv-seeren til at følge tourens bjergetaper.

Forfatter Jesper Ralbjerg (f. 1969) er opflasket med cykelsport og selv ivrig cykelmotionist og har bl.a. kørt alle bogens beskrevne tinder fra Tour de France. Her er tale om en bog som portrætterer de høje bjerge og de store legender fra tourens historie og som samtidig er en kør-selv-guide for cykelmotionister. Den gennemillustrerede bog i pænt stort format kommer således rundt om de store bjerge, som de fleste tv-seere og motionister kender, heriblandt bl.a. Tourmalet, Mont Ventoux og L'Alpe d'Huez. Hvert af de 20 kapitler og tur-forslag indeholder en gennemgående skabelon med detaljeret beskrivelse af rute blandet med anekdoter fra tourens historie og portræt af en bjergtour-legende, som fx Fausto Coppi. Dertil kommer faktabokse om sværhedsgrad og anden praktisk information.

Der findes, som bekendt, meget litteratur om Tour de France, men denne bog med særligt fokus på de populære bjerge og kør-selv-guide er ganske unik.

Genial idé med fokus på tourens bjerge og som kør-selv-guide. Informativ og glimrende formidlet. Vil være mange lånere til bogen, heriblandt cykelmotionisterne.


Bibliotekernes vurdering

d. 10. okt. 2013

af

af

Søren Brunbech

d. 10. okt. 2013

En guide for de modne mandlige cykel-entusiaster, der i ferierne giver sig i kast med at bestige de berømte bjergtinder fra Tour de France.

Jesper Ralbjerg er ivrig cykelmotionist og Tour de France-fan. Han beskriver, ud fra sine egne erfaringer, tyve cykelruter gennem bjergterrænet kendt fra Tour de France, med mange historier om de dramaer, der har udspillet sig i bjergene, og med mange nyttige faktuelle informationer efter hver turbeskrivelse. Rigt illustreret med flotte fotos.

Bogen udkom med samme titel i 2012. Den er slanket med ca. 150 sider, fordi man har udeladt forfatterens beskrivelser af en række Tour de France-legender, der knytter sig til de enkelte ruter, og et træningsprogram. Eneste nye er en henvisning ved rutebeskrivelserne til forlagets hjemmeside der så guider læseren videre til et alment tilgængeligt cykel-site der giver mulighed for at downloade GPS-ruter. Om samme emne og med samme målgruppe er På mestrenes asfalt : den store cykelbog, 2013, der har mindre konkrete tur-vejledninger.

En forkortet udgave af forfatterens kør-selv-guide for cykelmotionister der giver sig i kast med bjergtinderne fra Tour de France. Første udgave bør ikke kasseres, og har man den i tilstrækkeligt antal er anskaffelse ikke nødvendig.


Berlingske tidende

d. 1. dec. 2012

af

af

Lars B. Jørgensen

d. 1. dec. 2012