Tyve

Haarvardsholm har skrevet en generationsroman og et tidsbillede fra tresserne, der er et klarsynet fokus på den tid og de unge, der forsøgte at finde fodfæste i voksenlivet og i sig selv. Denne forsætter, hvor Drengen på pasbilledet, 2006 slap. Hans tematik og fortællestemme vil være danske læsere bekendt.

Norske Haavardsholm debuterede i 1966 med novellesamlingen Tidevann og har efterfølgende udgivet romaner, essays og biografier. Han blander effektivt fiktion med selvbiografiske træk og tegner et tæt portræt af en tidsepoke og generation, der tripper skræmt-facineret over verdens muligheder. De ser sig selv som "unge, vilde anarkistiske oprørere fra indre by", der skal "detonere en bombe og vende op og ned på litteraturen". Den litteratur, som de skriver og brænder for og af. Altimens de tager på rygsækrejse gennem Europa, finder kærester og forsøger at finde fodfæste. Indtil den ene af dem til sidst mister det og forsvinder.

Tyve minder sine steder om Saabye Christensens Beatles. Begge foregår i Oslo, har kunst som drivkraft og et romanunivers, man gerne synker ned i. Mange detaljer fra tiden og byen giver bogen autenticitet uden at blive leksikalsk opremsende.

Tresserne set gennem den 20-årige Nils' øjne, hvor drømme, (litterære) ambitioner og længsler er drivkraften for en broget gruppe unge i Oslo. Tidsbillede og generationsroman i ét med et fint sprog og med god fremdrift. Til læsere af tiden, af nordiske romaner og af udviklingsromaner.

Læs hele vurderingen

Stor nøgleroman om Norge i 1960’erne, om begavede unge mænd og kvinder, men også om de udfordringer livet bringer. Vi befinder os i Norge i 1960’erne, og hovedpersonen Niels Haa er lige fyldt tyve . ...

Læs anmeldelse