Bøger / faglitteratur til børn / gå på opdagelse

Ud at flyve


Beskrivelse


Billedbog. Om hvordan man checker ind, hvordan maskinen er indrettet, og hvordan den letter og får brændstof. Med små opgaver i at tælle og finde ting på billederne.

Anmeldelser (1)


Bibliotekernes vurdering

d. 14. okt. 2008

af

af

Lars Larsen

d. 14. okt. 2008

En underholdende fagbog til dem der skal ud at rejse med fly. Målgruppen er børn fra 5 til 8 år.

En visuel guide med en blanding af myldrebilleder og detaljerede tegninger af flymotorer og vingebremser, lastrum, cockpit og køretøjer i lufthavnen. I 15 opslag fortæller den, hvad der er værd at vide for en 5-årig flyturist. Fra check-in i lufthavnen til bagagebåndet og turen gennem pas- og toldkontrol ved rejsens afslutning. Jordpersonalet har travlt med at gøre flyet klar, piloterne gennemgår deres tjekliste i cockpittet og stewardesserne viser, hvor nødudgangene er. Når flyet er i luften er der salg af mad og drikke til passagererne. Der er en grundig beskrivelse af flysædets indretning med klapbord, sikkerhedsbælte og tv-skærm og et opslag om, hvordan man undgår trafikpropper i luften. Den informative tekst er let at læse og sat i en eller to spalter oven på billederne. Bogen kan billedlæses, men egner sig bedst til samtale. Der er opgaver i at finde ting på billederne og iagttagelses- og tælleopgaver til brug undervejs på flyveturen. En god bog til brug før, under og - ikke mindst - efter en flyrejse.

I indhold svarer denne stort set til flapbogen Ud at flyve (2007/50). Alt om flyvemaskiner (2008/39), og Fiona Patchetts Fly (2004/38) har samme tema, men er henvendt til selvlæsere.

En visuel guide, der fortæller, hvad der er værd at vide for en 5-årig flyturist. En god bog til brug før, under og - ikke mindst - efter en flyrejse.