Bøger / skønlitteratur

Udbrud


Beskrivelse


Tegneserie. En omfattende fangeflugt fra et fængsel for superskurke baner vejen for en gendannelse af den opløste superheltegruppe Avengers. Et par nye medlemmer overtager de ledige pladser efter de medlemmer, som måtte lade livet under den sidste aktion.

Anmeldelser (3)


Bibliotekernes vurdering

d. 23. mar. 2011

af

af

Steffen Kronborg

d. 23. mar. 2011

For unge og voksne superheltefans.

Historien The Avengers : kaos, 2010, berettede om, hvordan superheltegruppen Avengers under dramatiske omstændigheder mistede flere medlemmer og til slut blev opløst. Den nye fortællecyklus tager sin begyndelse et halvt år senere, hvor flere af medlemmerne i den tidligere konstellation bliver involveret i en omfattende fangeflugt fra et fængsel for superskurke og siden beslutter at danne "De nye Avengers" i kompagniskab med yderligere et par superhelte fra Marvel-universet. Fangeflugten er imidlertid kun det første led i en kompliceret intrige, som fortsætter i en række kommende albums med "De nye Avengers". Brian M. Bendis tager sig god tid til at introducere sit plot og pepper det fint op med en stribe kvikke replikskifter i klassisk Marvel-stil. Indtil videre er det dog svært at få øje på den dybere mening med de heftige kampscener, hvor gode og onde uddeler øretæver af kosmiske dimensioner i David Finchs hyperrealistiske streg og Frank d'Armatas dystre farvelægning. Fortsættelse følger.

Superheltegrupper er forlagenes udstillingsvinduer, og serien De nye Avengers mønstrer nogle af Marvels største aktiver på superheltefronten: Captain America, Spider-Man, Iron Man, m.fl. Samt naturligvis den obligatoriske storbarmede kvinde i kropsnært tøj.

Udbrud er topprofessionelt håndværk med en tekstside, der inkarnerer nogle af Marvel-universets klassiske dyder. Den noget dunkle intrige afslører ikke meget om, hvor handlingen fører hen.


litteratursiden.dk

d. 25. apr. 2011

af

af

Arne Larsen

d. 25. apr. 2011

Endnu et super album fra G Floy Studio - et album som så at sige er superheltenes Greatest hits . Samtidig er det starten på en længere saga, hvor en række kendte heltefigurer har slået sig sammen. H...


Strip!

Nr. 54 (2011)

af

af

Thomas Berger

Nr. 54 (2011)