Bøger / skønlitteratur / digte

Uden videre


Beskrivelse


Digte om at blive ældre og at acceptere tidens gang.

Anmeldelser (1)


Bibliotekernes vurdering

d. 2. dec. 2015

af

af

Sofie Kiersgaard

d. 2. dec. 2015

Et glædeligt gensyn med Lola Baidel for mange lyriklæsere og en fin chance for de yngre til at stifte bekendtskab med forfatterskabet.

De fleste af digtene er under en side med korte linjer og der er ingen tegnsætning udover linjeskiftene. Alle digtene har en titel og indgår i indholdsfortegnelsen. Forside og bagside prydes af en fotomontage som forestiller en døråbning med lysrefleksioner i vand. I øverste venstre hjørne er der en lyskontakt med to knapper, en tændt og en slukket, lige under kontakten står titlen og forfatternavnet i hvidt. Baggrundsfarven er rød og let at få øje på, tekst og refleksioner fremstår tydeligt.

Der er mange refleksioner omkring tiden, dels det at tiden går og dels det at blive ældre. Kalenderen, som omtales et par steder, er fyldt med aftaler som "beviset/på vi er travle og interessante mennesker". Der er meget dagligdag og det at få tiden til at gå med udtryk som "nuloplevelser" og "livsaflejringer". Relationer mellem digter-jeg'et og et du er også gennemgående, hvor der indgår følelser som lyst, overgivelse og forløsning. Refleksionerne i digtsamlingen matcher meget godt omslaget med døråbningen og lysets refleksioner og den røde farve.

Lola Baidels digte kan minde om fx Borberg og Ditlevsen, men er sprogligt lettere tilgængelige.