Bøger / skønlitteratur til børn

Udflugten til øen


Beskrivelse


Billedbog. Baby Kaj og Baby Andrea er på tur med deres forældre, Kaja og Andreas til Grønnesø. Det bliver en begivenhedsrig dag for dem alle.

Anmeldelser (1)


Bibliotekernes vurdering

d. 6. sep. 2004

af

af

Walther Knudsen

d. 6. sep. 2004

Billedbog. DR følger trenden fra de store tegnefilmsstudier, som redesigner deres stjerner som "babytoons". Her er ideen dog retfærdiggjort ved at Baby Kaj & Baby Andrea faktisk er en serie om og for små børn. I dette bind drager de respektive forældre, Kaja og Andreas, på udflugt med børnene til Grønnesø for at besøge Kajs fætre. Handlingen består af en masse små, sjove episoder uden den helt store samlende intrige. Siderne er en blanding af traditionel billedbog og tegneserie. For det meste virker det fint med uddybning af historien i de små tegneserieforløb, dog er der et par steder hvor man forvirres. Susi Bech tilfører K&A-universet personlighed og charme med sin levende streg, udtryksfulde figurer og friske farver. Der er nu en håndfuld titler i serien, så bibliotekarerne kan ved selvsyn forvisse sig om at de 2-3-årige og deres voksne har taget serien til sig.