For lyriklæsere der gerne (ny)orienterer sig i et af det 20. årh.'s prægnante forfatterskaber. Erik Knudsen (1922-2007) debuterede i 1945 med Dobbelte dage, og udover i dag at kunne indgå i diverse undervisningssammenhænge (fra HF, Stx o.l.) kan han læses af alle om end måske især med appel til læsere med lignende skepsis og/eller stillingtagen som E.K. En udgivelse der med sit retrospektive sigte måske også fordrer lidt formidling?.
Bogen er blevet til i samarbejde med Anna-Marie Mai, professor i litteratur v/SDU. Mai fremhæver bl.a. lidenskaben som iøjnefaldende i E.K.'s digtning. E.K. demonstrerer tillige et fast og opmærksomt blik for sin omverden, og mange digte synes forankret i kærligt-kritiskt, undrende, kommenterende, vurderende, legende - ja, adjektiverne kan være mange(!) - bemærkninger til eller observationer af det omgivende samfund. Det er digte med kant i, fra debut'en i 1945 til samlingen Sand, 1990. Bogen favner bredt til det nær kalejdskopiske og kan nok også bruges introducerende. E.K. udsendte i øvrigt i 1970 en samling med samme titel, Udvalgte digte.
Udover E.K.'s enkelte digte, digtsamlinger, artikler, taler, sange, monologer (se bogens værkfortegnelse) kan der henvises til bogen Virkeligt : om Erik Knudsens digtning, 2006, hvori Knudsen og Mai sammen graver nogle litterære spadestik dybere.
En udgivelse der sætter et fint punktum for et forfatterskab der måske især vil blive husket for sit politiske og sociale engagement.