Bøger / faglitteratur / billedværker

Uforglemmelige ting at opleve før du dør


Beskrivelse


Introduktion i ord og billeder til en række usædvanlige og overvældende aktiviteter rundt om på jordkloden som kan gennemføres i løbet af en to-ugers ferie eller kortere tid, bl.a. hundeslædekørsel i Sverige, bådtur på Nilen, helikopterture i The Rockies, Canada og perlefiskeri i Fransk Polynesien.

Anmeldelser (1)


Bibliotekernes vurdering

d. 10. nov. 2005

af

af

Jette Landberg

d. 10. nov. 2005

Bogen her er tænkt som inspiration hvis man leder efter et rejsemål der kan give en helt enestående oplevelse for livet. Samtidig har det været et kriterie at rejsen skulle kunne afvikles indenfor 14 dage; man behøver altså ikke at sige sit job op for at få en sådan oplevelse. Forfatterne, der er henholdsvis fotograf og rejsebogsforfatter, har rejst virkelig meget i hele verden, og de har hver udvalgt deres ultimative highligths. Bogen er primært en bladrebog, der er kun et par siders tekst til hvert rejsemål; det er i høj grad de smukke farvefotos der bærer bogen. De fyrre rejsemål dækker det meste af verden og mange forskellige typer rejser: Lige fra hundeslædetur i Sverige over opera i Verona til felukkasejlads på Nilen og Rajasthan i Indien. Der er mange gode idéer, især hvis man har pengepung og helbred intakt, men bogen vil sikkert blive brugt mest til bare at lystkigge i. I samme serie udkom sidste år Uforglemmelige steder at se før du dør. En oplagt opmuntring i en dansk sludvinter hvis man har behov for at drømme sig langt væk og ikke har lyst til at gå i dybden med et rejsemål, så må man nemlig til andre rejsebøger.



Informationer og udgaver