Splint & Co. har i perioder levet en noget omskiftelig tilværelse ikke blot hvad angår de mange rejser makkerparret har foretaget sig, men også hvad angår skiftende forfattere. Nu synes serienimidlertid at være kommet ind i en stabil periode med belgierne Tome og Janry ved roret. Siden album nr. 27, Vit us!, har de alene stået for serien, med specielt vellykkede albums som ... i NewYork og ... i Moskva. I sidstnævnte album var det nok mere held end forstand, da de forudsagde USSR's opløsning ved rent billedmæssigt at lade Lenins balsamerede legeme gå støvets vej.Hovedpersonen i dette album er hentet fra New York-albummet, nemlig mafiosoen Vito Cortizone. Splint, Kvik og Spip støder på ham midt ude på Stillehavet, hvor han er strandet med en værdifuld lastpå bunden af havet. Efter en god indledning kører historien mere eller mindre i tomgang, Kvik lider af kærlighedssorg og Splint er bevidstløs en stor del af tiden og med de to helte lidt uden forcentrum, skal historien bæresigennem af den uheldige Vito, og det går ikke. Tegnesiden er, som vi er vant til, dynamisk og levende. Splint & Co. har altid appelleret til børn med skæg og balladeog fuld fart. Det vil det også fortsætte med, selv om nærværende album må betegnes som tilhørende det jævne.