Bøger / skønlitteratur til børn / roman

Uhyrernes by

Del 1 af Uhyrernes by

Beskrivelse


Alexander Cold, Alex, på 15 år bliver sendt til sin excentriske farmor Kate Cold, der tager ham med til Amazonas, hvor hun skal skrive en artikel om et menneskelignende uhyre. Sammen med Nadia på 13 år møder han det usynlige folk, afsidesliggende byer og bopladser og bitre stridigheder om junglens rigdomme.

Anmeldelser (7)


Bibliotekernes vurdering

d. 16. sep. 2002

af

af

Lars Aagaard

d. 16. sep. 2002

Isabel Allende skriver her for en ny læsergruppe, de 12-16 årige. Denne 1. del af en trilogi er en farverig og underholdende roman, midt imellem De Fem og Indiana Jones: Sydamerikas jungle, eksotiske dyr og planter, visionære vilde, skurkagtige hvide, ædle og godhjertede, om end excentriske voksne omgiver hovedpersonerne Alexander på 15 år og Nadia på 13. Allende skriver lysende klart og med et sikkert greb om historien og dens aktører - scenen er sat, vi læner os tilbage og nyder fremdriften og glæden ved at se brik lægge sig til brik i den lange intrige. Alexanders mor er syg, og han bliver sendt til sin antropolog-farmor med udfordringer for den beskyttede dreng: historier, eventyr, prøvelser er der ingen mangel på, de skal nemlig på ekspedition til Amazonas efter et stinkende, stort, sensationelt kæmpedyr, muligvis menneskelignende. Sproget er tæt og dialogrigt, malende og let tilgængeligt. Den danske sprogdragt synes plettet af spor efter den spanske original, en detalje man gladelig bærer over med. Forside, bagside og flaptekster inklusiv et velvalgt foto af forfatteren fuldender værket. Romanen vil være nem at anbefale på grund af sine tydelige personer og veloplagte intrige. Voksne Allende-læsere vil nok ikke hænge på i større omfang.


Bibliotekernes vurdering

d. 16. sep. 2002

af

af

Kirsten Thorning Thagaard (skole)

d. 16. sep. 2002

Findes der i Amazonjunglen et kæmpestort menneskelignende uhyre, som dræber mennesker og dyr? Den opgave skal en videnskabelig ekspedition med den amerikanske 15-årige Alex løse. Alex og Nadia, den brasilianske ekspeditionsleders datter, finder snart ud af, at der ligger noget bag: En plan om at udrydde en indianerstamme, som aldrig har haft kontakt med hvide mennesker. Børnene bliver accepteret af Tågefolket, hvis samfund og ritualer beskrives. Forfatteren giver konkrete løsningsmuligheder for forholdet mellem indianere og hvide. Magien, der ofte optræder i Allendes romaner, mangler heller ikke. Som en anden Indiana Jones drages børnene ind i et mysterium, hvor de bl.a. kommer til den forsvundne by El Dorado. Historien fænger fra starten men er visse steder noget klichéagtig og forudsigelig. En meget spændende forside med "Floden, der kommer ned fra himlen" omkranset af Nadia og Alex og forskellige genstande, der har betydning for dem. En lidt gammeldags, politisk korrekt og eventyrlig krimi med tydelige helte og heltinder. Til selvlæsning fra 12 år, men også for voksne med hang til det eventyrlige. Forfatterens første ungdomsbog, som er starten på en trilogi.


Kristeligt dagblad

d. 16. okt. 2002

af

af

Leon Jaurnow

d. 16. okt. 2002


Berlingske tidende

d. 25. sep. 2002

af

af

Kari Sønsthagen

d. 25. sep. 2002


Jyllands-posten

d. 25. sep. 2002

af

af

Annelise Vestergaard

d. 25. sep. 2002


Weekendavisen

d. 25. okt. 2002

af

af

Jens Kistrup

d. 25. okt. 2002